Jeg vil lige forklare, hvorfor der ingen billeder kommer på denne blog (eller på sønnen eller datterens for den sags skyld). Min kone går meget op i, at alle kan gå på nettet og se billeder. Derfor har hun udstedt forbud mod brug af billeder på vores blogs. Så jeg beklager, men der kommer ingen billeder af den lille familie her på nettet.
Nu har jeg sparket til familien med hensyn til det her blog-væsen. Faktisk er vi ved at sætte reglerne op til et væddemål, hvor der skal blogges meget mere.
Jeg fortsætter her på bloggen, og sønnen og datteren opretter hver sin nye blog her på WordPress.com. Derefter skal der konkurreres i flere kategorier.
1) Flest visninger af et enkelt indlæg.
2) Flest indlæg skrevet
3) Flest besøgende på bloggen i alt over hele året.
Der kæmpes om æren og et pose matador mix i hver kategori.
Må den bedste blogger vinde (og det har jeg tænkt mig).
Nå, det er længe siden, at jeg har skrevet her sidst, så der er sket noget siden sidst.
Datteren i huset er gået helt amok i ønsker til, hvad hendes lille hund skal have af tilbehør. Det blev absolut ikke bedre af, at hun faldt over en netbutik med hundeartikler. De sælger en masse rasende dyre ting, som selvfølgelig er noget mere fine og pæne end den papkasse, som hunden pt. sover i.
Men altså, en papkasse med nogle aviser og et tæppe i må altså være en seng, der er god nok til sådan en lille hund. Men ikke ifølge datteren. Hun har kastet sin kærlighed på en super luksus hundeseng fra den der Design for Pets-forretning. Den skal hedde United Dreams og hvad har jeg. Men her siger far altså nej! Skal hunden have en seng til 800 kroner, må hun altså selv købe den. Indtil da sover den i papkasse-sengen.
Nu kom der en smule sne til Danmark. Stærkt forsinket, men ikke desto mindre sne. Så bare kom med det. Nu har vi påskefri i nogle dage, så dæk dog landet med sne. Lad de små børn lege i sne, bygge snemænd og kælke. Alt det sjove, der hører en barndom til. (Min egne børn er for store til den slags, så jeg har ikke den samme undskyldning som før i tiden for selv at lege med sne).
Sne, sne, mere sne. Sæt i gang.
Hvis man skal tro de danske formiddagsaviser, så går befolkningen nærmest amok i X-Factor hysteri i disse dage. Dommerne skældes ud i læserbreve og især anonymt på nettet, mens deltagerne også må tage deres andel af verbale tæsk.
Godt nok er programmet en seer-succes, men skal vi ikke lige slå koldt vand i blodet. Vi taler om en sangkonkurrence for amatører, hvor der er lille chance for, at vi kommer til at høre nævneværdigt til nogen af deltagerne, når showet er overstået.
Erfaringerne fra England viser, at langt de fleste vindere af programmet forsvinder hurtigt ud i glemslen efter et par udgivne singler eller måske et album. (Læste det i en avis, men kan desværre ikke finde et link. Det kommer senere, hvis jeg kan finde det). Det samme vil sikkert gøre sig gældende herhjemme, som det også er sket for de fleste vindere af Popstars, Idols og lignende shows.
Der er nu engang forskel på virkelighedens verden i musik og så et tv-show.
(Bare se på Vokaloca, for at tage et eksempel. De er primært et acapella-band. Og hvor mange plader sælger den slags bands i virkeligheden? Kan du nævnte et eneste af slagsen uden at skulle bruge Google? Nej vel!)
Jeg bliver så træt. Hvorfor skal unge lømler rende rundt og tænde ild til alting?
Kan de ikke se, at de ikke gavner noget som helst og samtidig bringer andre mennesker i fare. Suk!
Som det nok fremgår af bloggen her, er mit forsøg på aktivere familien omkring et blogging-projekt kikset komplet. Det er kun undertegnede, familiefaderen, der skriver her. Konen synes, at det er fjollet, datteren siger hele tiden, at hun nok skal skrive noget lige om lidt, mens hun har travlt med Facebook og Myspace og sønnen er dårligt til at rive væk fra Arto.
Sådan er det, så jeg fortsætter alene. Bloggen skal vel stadig hedde Familien Hansens blog, da de øvrige familiemedlemmer i det mindste kommer til at optræde i blogindlæggene.
Selvom datteren i huset langt fra er klar til at skulle giftes (hun har sådan set dårligt nok en fast kæreste), gør hun sig alligevel mange tanker om emnet.
Senest har hun kastet sig ud i den helt store research af brudekjoler. Hun har kigget på alskens websider, bladret Lilly-kataloger igennem og ævlet en masse om, hvordan en brudekjole bør se ud. Hendes konklusion nu (som sikkert holder en uges tid eller to) er, at hun vil have syet en unik kjole af en rigtig skrædder.
Hun påstår, at selv i Danmark kan det lade sig gøre at finde en god skrædder, der kan gøre det for fornuftige penge. For at bevise sin påstånd, fandt hun frem til hende her, der specialiserer sig i at sy og farve en unik brudekjole på bestilling. Prisen er 6.000 kroner plus materialer, og ifølge datteren er det faktisk nogenlunde samme pris som en standardvare fra Lilly.
Oh well, næste uge er al snak om brudekjoler vel glemt, og vi skal i stedet høre på, hvor frygtelige mænd er, og at hun aldrig skal have noget med dem at gøre igen.
I dag har JP’s netudgave en artikel om, at de urolige børn i skolerne kan skyldes søvnmangel. Når børn ikke sover nok, bliver de urolige og får svært ved at koncentrere sig. Det går ud over undervisningen.
Derfor skal man som forældre sørge for, at ens børn kommer tidligt nok i seng. Det sker i hvert fald her i huset, selvom ungerne brokker sig over det.
Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks lærerforening udtaler: “Det er forældrenes opgave at få deres børn i seng i ordentlig tid, så de er klar til næste dags udfordringer. Vi oplever desværre en tendens til, at børn kommer i skole uden at være udhvilede, siger han”. Og han har ret.
For pokker, hvor er det godt gået af de danske håndboldherrer. Den ene overbevisende præstation efter den anden og så guldet hjem i dag.
Tak til den kroatiske træner for at dumme sig et par gange, men selv uden det, havde de danske drenge hevet guldet i land. Det var virkelig en kraftpræstation og en af de største danske idrætspræstationer i lang tid.
Når man samtidig tager Caroline Wozniakis succes i Australian Open med, må man sige, at sportsåret 2008 er begyndt rigtig godt.
