Nu kom der en smule sne til Danmark. Stærkt forsinket, men ikke desto mindre sne. Så bare kom med det. Nu har vi påskefri i nogle dage, så dæk dog landet med sne. Lad de små børn lege i sne, bygge snemænd og kælke. Alt det sjove, der hører en barndom til. (Min egne børn er for store til den slags, så jeg har ikke den samme undskyldning som før i tiden for selv at lege med sne).
Sne, sne, mere sne. Sæt i gang.
Hvis man skal tro de danske formiddagsaviser, så går befolkningen nærmest amok i X-Factor hysteri i disse dage. Dommerne skældes ud i læserbreve og især anonymt på nettet, mens deltagerne også må tage deres andel af verbale tæsk.
Godt nok er programmet en seer-succes, men skal vi ikke lige slå koldt vand i blodet. Vi taler om en sangkonkurrence for amatører, hvor der er lille chance for, at vi kommer til at høre nævneværdigt til nogen af deltagerne, når showet er overstået.
Erfaringerne fra England viser, at langt de fleste vindere af programmet forsvinder hurtigt ud i glemslen efter et par udgivne singler eller måske et album. (Læste det i en avis, men kan desværre ikke finde et link. Det kommer senere, hvis jeg kan finde det). Det samme vil sikkert gøre sig gældende herhjemme, som det også er sket for de fleste vindere af Popstars, Idols og lignende shows.
Der er nu engang forskel på virkelighedens verden i musik og så et tv-show.
(Bare se på Vokaloca, for at tage et eksempel. De er primært et acapella-band. Og hvor mange plader sælger den slags bands i virkeligheden? Kan du nævnte et eneste af slagsen uden at skulle bruge Google? Nej vel!)
